Arktisk
Instituts fotosamling
Arktisk
Instituts historiske fotosamling består af ca. 55.000
beskrevne negativer og ca. 150 albums. Billederne stammer fra
fotografer, ekspeditioner, institutioner og privatpersoner.
De ældste billeder er fra 1860’erne og der er et
stort antal billeder fra ekspeditioner, ekspeditionsliv, etnografika
og koloniliv før og efter 1900. Der er også billeder
fra handel og udvikling i hele Grønland - en vigtig kilde
til grønlandsk og arktisk foto- og kulturhistorie.
Databasen Arktiske billeder
Arktiske
Billeder er et bevarings- og formidlingsprojekt der er et samarbejde
mellem Arktisk Institut og Dansk Polarcenter, med støtte
fra Kulturministeriets Tips- og Lotto midler.
Målet er at gøre billederne tilgængelige
på internettet, samt at sikre det originale materiale.
I projektets første fase er målet at skanne og
registrere ca. 20.000 af de ældste billeder fra samlingen
fra ca. 1860 – 1930.
Fotografierne skannes i høj opløsning så
det kan genskabes som et fotografisk aftryk.
De indskannede fotografier registreres direkte i databasen og
bliver umiddelbart søgbare for på internettet.
I forbindelse med registreringen udarbejdes korte beskrivelser
med kildeangivelser til hver enkelt samling, for at lette søgninger
i databasen og for at give en oversigt over indholdet i det
voksende netkatalog(link)
Ved hvert enkelt billede kan brugeren indsende kommentarer.
Informationerne i databasen revideres og udvides således
løbende.
Arktiske
Billeder er udviklet i samarbejde med Index
Data og med udgangspunkt i databasekonceptet Danske Billeder.