Spring til hovedindhold

Arktisk Institut - arktiske billeder
Menu Konto
  •  Dashbord
  •  Temaer og offentlige samlinger
  •  Nye Uploads
  • Priser og Kreditering
  • Kontakt os
  • Om database
  •  Hjælp
  • Log in
Søgning
Gennemse

Gå til Avanceret Søgning

Log in

Brugernavn
Password


 Klik her for at ansøge om en konto

 Klik her hvis du har glemt din adgangskode


Fondstøttet af: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, 15. Juni Fonden, Bodil Pedersen Fonden. Drevet af ResourceSpace
%BROWSE_INDENT% %BROWSE_EXPAND% %BROWSE_TEXT% %BROWSE_REFRESH%
Gennemse efter tag
Temaer og offentlige samlinger

Om databasen

Arktisk Instituts database dækker over en stor historisk fotosamling, fotos af vores kunst- og genstandssamling og en lydsamling – alt sammen relateret til enten Grønland eller resten af det arktiske. De historiske fotos vedrører ekspeditionshistorie i Arktis samt personalia og så godt som alle sider af det grønlandske samfund. De ældste fotografier er fra 1850-erne, og hovedparten af samlingen er fra perioden 1890-1960. Fotosamlingen rummer omkring 250.000 fotografier. Kunst- og genstandssamlingen indeholder bl.a. buster, malerier, modeller og ekspeditionsudstyr. Lydsamlingen indeholder bl.a. interviews og musik. Derudover rummer Arktisk Institut desuden en stor dokumentsamling, en database over sagn og myter, en kortsamling og en filmsamling. Samlingerne vokser fortsat og vi er i gang med at digitalisere og uploade nye enheder på en daglig basis.

 

Om databeskyttelse og rettigheder

På en del fotos i arktiskebilleder.dk kan enkeltpersoner genkendes. Skulle man finde et billede af sig selv som man ønsker at få fjernet, bedes man kontakte Arktisk Institut.

Databeskyttelsesforordningens artikel 21 fastslår, at en person har ret til at gøre indsigelse mod offentliggørelse af et foto, hvor personen selv er genkendelig. Man har ’Ret til sletning’, også kaldet ’Retten til at blive glemt’, jf. forordningens artikel 17. Indsigelsesretten gælder indtil 10 år efter den pågældende persons død.

Som dataansvarlig skal Arktisk Institut følge databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Begge findes på Datatilsynets hjemmeside, hor der også findes en mere letlæselig ’Vejledning om de registreredes rettigheder’: https://www.datatilsynet.dk/Media/C/0/Registreredes%20rettigheder.pdf

Arktisk Institut skal - i følge interesseafvejningsreglen (Artikel 6, stk.1, litra F) og som andre private virksomheder – afveje interessen i at vise det enkelte foto online i forhold til den fotograferedes interesser. Arktisk Institut tilgængeliggør derfor ikke billeder, hvor en person er fotograferet i en sårbar situation. Opmærksomheden skærpes, hvor et eller flere børn ses på fotografiet.

Arktisk Institut har valgt at censurere en række fotos på arktiskebilleder.dk ved at fjerne billederne, mens man fortsat vil kunne læse en beskrivelse af fotografiets indhold. Ønsker man at se billedet, kan man henvende sig til Instituttet og bede om tilladelse hertil.

Også den bruger, der deler billeder fra arktiskebilleder.dk, har ansvar for at overholde Databeskyttelsesforordningens såvel som Ophavsretslovens betingelser, herunder for at kreditere korrekt. Fotografen såvel som de personer, der ses på fotografiet, kan have rettigheder.