Resource-værktøjer
Original MP4 File |
1.6 MB | Restricted |
Resource ID
197540
Beskrivelse
Kysttoning, Grønlands vestkyst fra Amdrups Pynt til Kap Holm med navne og detailtegninger. Blyant og tusch på 11 sammentapede og -foldede papirark.
Kysttoning, Grønlands vestkyst fra Amdrups Pynt til Kap Holm med navne og detailtegninger. Blyant og tusch på 11 sammentapede papirark. Huller efter tegnestifter i hvert ark. Papiret noget nusset, med en del fingermærker.
På forsiden 'Grønlands -V-Kyst. Amdrups-Pynt til Kap Holm. Harald Moltke 1903.', 'A/13. 02' og stemplet med 'Det Kongelige Danske Søkort Arkiv''s stempel.
Tilsyneladende rentegnet i 1955, da flere af arkene i G0254-126, er signeret 'Harald Moltke' og flere dateret 1903 og 1955, men baseret på skitser lavet i 1903 under oprejsen under Den litterærere Grønlandsekspedition 1902-04.
Udgør 2. del af kysttoningen fra Kap. Chr. Rasmussen til Kap Holm. 1. del se G0254-126.
Harald Moltke (1871-1960) var uddannet kunstmaler og deltog i flere ekspeditioner som dette. Han deltog i Steenstrups geologiske ekspedition til Diskobugten i 1898 og i Den litterærere Grønlandsekspedition 1902-04. Den litterære ekspedition blev ledet af Ludvig Mylius-Erichsen og med Knud Rasmussen, Harald Moltke og Jørgen Brønlund som deltagere. Den foregik op langs Grønlands vestkyst og især fra Upernavik til Kap York, hvor de opholdt sig næstne et år. Moltke tegnede og malede mange billeder og skitser til billeder på turen. Se. bl.a. flere under G0254 og G0034-001 til -005; G0066-001 og G0069-001.
Desuden deltog han i DMI's nordlysekspedition til Akureyri i Island juli 1899 til april 1900. Ekspeditionen, der var udsendt af Meteorologisk Institut, blev ledet af instituttets direktør fra 1884 til 1907, Adam F. W. Paulsen (1833-1907). De øvrige ekspeditionsdeltagere var Dan Barfod la Cour (1876-1942), der blev direktør for Meteorologisk Institut fra 1923 til 1942, og ingeniør Ivar B. Jantzen (1875-1961). De havde base i Akuryri, hvor de opsatte deres medbragte observatorium 'Aurora' og en observationspost på toppen af fjeldet Sulur. Under ekspeditionen malede Moltke 19 nordlysmalerier.
Moltke deltog igen i vinteren 1900-1901 i en nordlysekspedition udsendt af Meteorologisk Institut, denne gang til Utsjoki i Finland, på grænsen til Norge, under ledelse af Dan B. la Cour og sammen med Carl Edvard Thune Middelboe (1875-1924) og Johannes K. Kofoed (1877-1939). Her malede Moltke yderligere 6 nordlysbilleder.
Ekspeditionerne omtalt / illustreret i Mylius-Erichsen og Moltke 'Grønland' 1906; Moltke 'Livsrejsen', Nyt Nordisk Forlag, 1936 og Knud Rasmussen 'Nye Mennesker' 1905.
Emneord
fjelde, ekspeditioner, tegninger, kartografi, søkort, det kongelige danske søkortarkiv, den litterære ekspedition (1902-1904), kyster
Stednavn
Nordvestgrønland, Kap Holm, Qialivarseerpiip Kangertiva
Personnavn(e)
Harald Moltke
Tidsperiode fra
1903-00-00
Tidsperiode til
1955-00-00
Genstand ID
G0254-125
Kunstner/ophavsmand
Harald Moltke
Objekt størrelse
Hvert ark 24,7 x 32,5 cm; samlet 24,7 x 357,5 cm