Ressource-id
184173
Beskrivelse
Gipsform med 'brugbar siliconeform' til GABA.
Modellen er den 12-årige Gaba, søn af Johannas (se G0001-179) datter Tomasine og Kristian. Drengens mor døde på sygehuset i Tasiilaq, mens modelleringen foregik og han rejste med sin far, sin bedstemor og Tumida (form til figur af Tumida se G0001-196) til distriktets nordligste boplads Kangerdlugssuatssiaq. Efter overvintringen der giftede Kristian sig med Tumida.
Modelleret i et telt i Tasiilaq 11.-15. august 1936. Formtagning 24.-26. august og støbning 15.-16. november.
Herværede figur, G0001-175, er støbt efteråret 1937 af Ferdinansen til brug for stenhugning. Der blev herfra fremstillet et graniteksemplar i sort granit. Hugget på Thorvald Petersens værksted december1937 - januar 1938, med tilføjelse af lidt flere detaljer i folderne i anorakken. Granitudgaven blev udstillet 1938, 1939 og på Københavns Rådhus i 1953, hvor Ny Carlsberg Fondet købte den og forærede den til Vejle Kunstmuseum, hvor den fortsat findes.
Der findes yderligere 4 stentøjseksemplarer (udført hos Saxbo i 1950'erne) og to cementeksemplarer, hvoraf Eigil Knuth forærede det ene til Tasiilaq i 1984.
Emneord
portrætter, kunstnere, buster, kunst
Stednavn
Tasiilaq, Kangerlussiatsiaq
Personnavn(e)
Eigil Knuth
Datoinformation
1936-37 (?)
Genstand ID
G0001-195
Kunstner/ophavsmand
Eigil Knuth
Objekt størrelse
H 52 cm