Filoplysninger | Filstørrelse. | Filstørrelse | Valg |
Original TIFF fil | 4182 × 2982 pixels (12.47 MP) 35.4 cm × 25.2 cm @ 300 PPI |
37.4 MB | Begrænset |
Højopløsningsudskrift. | 4182 × 2982 pixels (12.47 MP) 35.4 cm × 25.2 cm @ 300 PPI |
6.6 MB | Begrænset |
Skærm | 1100 × 784 pixels (0.86 MP) 9.3 cm × 6.6 cm @ 300 PPI |
305 KB | Downloade |
Preview | Skærm Forhåndsvisning |
305 KB | Se |
Ressource-id
247892
Beskrivelse
Tekst bag på billede: "Copyright: Knud Fischer. Foto Børge Lauritsen". Fjeldspinder på en rede fuld af æg.
Brev vedlagt billeder: ”København. 4 April 1986. Kære Chr. Vibe. Tak for kortet. Jeg er meget ked af, at jeg ikke kunne være personlig tilstede ved ferniseringen så vi kunne have fået os en [passion?] om vores fælles interesse, nationalparken, men jeg håber på, at udstillingen har været medvirkende til at udbrede kendskabet til Nordøstgrønlands fauna. Jeg afrejser til Danmarkshavn 15 april for endnu en sommers ophold, men tanken er at udstillingen skal fortsætte efter min hjemkomst og den bliver yderligere udbygget til den tid. Bl.a. nåede jeg ikke at få fjeldspinderbillederne med ej heller en planche om [u?pernes ?aglskifte] og noget kommer der vel også af nyt i Sommerens løb. Hvert år plejer jo bringe noget nyt of usædvanligt og det er vel grunden til at man aldrig bliver helt færdig med at tage derop, og heller ikke [?] til at kede sig i den korte hektiske sommer, hvor der dårlig synes at være forslag nok i døgnets 24 timer. Jeg har manuskriptet færdig til en ny bog der bliver en fortsættelse eller opfølgning af Polarsommer. Den nye hvis arbejdstitel er "Ulvesommer" bliver antagelig med færre fotos end Polarsommer. Til gengæld vil der komme nogle af Hanne Roed-Bertelsens [linde?-tryk] med. Det er et morsomt samarbejde vi har fundet frem til og jeg tror at kombi-nationen fotografi/Kunsten er med til at vække interessen hos publikum. Jeg ville blive meget glad for hvis jeg kunne overtale dig til at skrive en lille indledning til bogen om nationalparken, hvis jeg ellers kan finde en forlægger til den. Har idag været til møde hos Arnold Busck, hvor man var positivt indstillet, men det er et spørgsmål om økonomi og den endelige afgørelse kan først ventes efter min afrejse til Danmarkshavn. Vedrørende lemmingen har jeg selv ventet at der skulle ske noget, men den er antagelig kommet [?] i naturens orden. Der skete det utænkelige at der var mange lemminger Sydpå i hvert fald vrimlede de i Mestersvig. Grunden til at de udeblev både i Daneborg og hos os samt hele nordøstkysten iøvrigt skyldes antagelig en usædvanlig overisning, som vi fik i efteråret 1981 endnu før end sneen var faldet. Alt var pansret i is og det holdt sig hele vinteren igennem. Nogen lignende gentog sig i 1983 omend i noget lettere grad, og det må sikkert være her at vi finder frem til årsagen ved-rørende de udeblevne lemminger. Derimod syntes isslaget ikke at have haft nogen indvirkning på moskusoksebestanden. I hvert fald iagttog vi nyfødte kalve det følgende forår både i 1982 og 1984. Jeg er ked af at jeg har glemt at fortælle om disse ting i tidligere breve, da jeg ved hvor meget disse ting interesserer dig, men jeg håber at kunne holde dig løbende orienteret fremover når noget usædvanligt indtræffer. Med Polarhilsen Knud Fischer.”
Billederne er en del af en større samling fra Christian Vibe, 2008-019, med denne fulgte også hans store dokumentsamling, som man kan finde som A 407 i dokumentarkivet.
Emneord
nationalparker, naturbeskyttelse, biologi, zoologi, dyr, natur, Sommerfugle, insekter, æg
Stednavn
Grønland, Nordøstgrønland
Tidsperiode fra
1986-04-04
Tidsperiode til
1986-04-04
Copyright
Arktisk Institut
Foto ID
p62390
Fotograf
Børge Lauritsen