Ressource-id
197367
Beskrivelse
Akvarel på papir.
Tegning af en grønlandsk kvinde med blå kamikker, bukser med avittat, mønstret busseronne med pelskant ved halsen og hårtop med blåt bånd. Hun holder en ulo i den ene hånd, hvor ærmet også er smøget op. Ved siden af står to små børn, en dreng i bluse og bukser og en pige i kjole. Langs kanten kulørte trekanter. Med nedenstående forklaring på grønlandsk: 'tássa táuna arnaK pilagkiartortoK Kitornâlo.' (det er en kvinde der går ned for at flænse sæl og hendes børn).
Billederne er udtaget af Mylius-Erichsens arkiv (A 173) med påtegnelsen 'igdlorpait innuk. Tegnede Isak', men uden oplysninger om hvor han har dem fra. Mylius-Erichsen var dog i Grønland på Den Litterære Ekspedition 1902-04, hvorfor de kunne stamme fra denne tur.
På alle 4 herværende ark er der tegninger på begge sider. Alle 8 tegning er registreret under G0246, men under særskilte G-numre.
Isak fra Igdlorpait (illorpaat) (1866-1903) havde mistet sin højre arm ved en ulykke, blev han ansat af Herrnhutterne som gedehyrde. De gav ham også rekvisitter så han kunne tegne og male akvarel. Ud over de herværende 4 blade / 8 tegninger kendes cirka 90 tegninger i henholdsvis Nationalmuseet, København, og Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Nuuk, og mindst 4 små bøger med Isaks karakteristiske naive og ornamenterede tegninger: 2 i Det Grønlandske Nationalbibliotek (den ene udgivet af G. N. Bugge i 1969 som 'Isaks billedbog'); en i Scott Polar Institute (tilgængelig online); en i privateje.
Iglorpait (Illorpaat) blev grundlagt som den sidste af Herrnhutternes missionsstationer i 1864 og fungerede som resten til Herrnhutterne forlod Grønland i 1900.
Emneord
børn, kvindedragter, hårtoppe, akvareller, tegninger, uluer
Stednavn
Illorpaat
Personnavn(e)
Ludvig Mylius-Erichsen, Isak fra Igdlorpait (illorpaat)
Datoinformation
cirka 1900
Genstand ID
G0246-003
Kunstner/ophavsmand
Isak fra Igdlorpait
Objekt størrelse
10,6 x 17,1 cm