Ressource-id
197393
Beskrivelse
Portræt, tegning, blyant og tusch på papir, af Lars Møller
Nederst: 'Godthaab 28d juni 1902'; 'L Møller' og 'Harald Moltke'.
Brun afsmitning øverst på papiret.
Lars Møller 'Aqqaluk' (1842-1926) var grønlandsk bogtrykker, litograf og redaktør; som 15-årig ansat ved det nyoprettede trykkeri i Godthåb (Nuuk) som lærling og medhjælper. Efter en kort grafisk uddannelse i Danmark var han frem til 1922 medarbejder og fra 1874 redaktør ved avisen Atuagagdliutit.
Tegningerne G0254-001 til G0254-022 er udført på eller i tilknytning til Den litterærere Grønlandsekspedition 1902-04. En del af tegningerne er anvendt i Mylius-Erichsens og Harald Moltkes 'Grønland', Gyldendal 1906.
Harald Moltke (1871-1960) var uddannet kunstmaler og deltog i flere ekspeditioner. Han deltog i DMI's nordlysekspedition til Akureyri i Island juli 1899 til april 1900. I vinteren 1900-1901 deltog han i en nordlysekspedition udsendt af Meteorologisk Institut til Utsjoki i Finland, på grænsen til Norge. Under disse ekspeditioner malede han en række meget anderkendte nordlysbilleder.
Begge ekspeditioner omtalt i Harald Moltkes bog 'Livsrejsen', Nyt Nordisk Forlag, 1936, henholdsvis kapitel 5 og 6.
Ud over disse nordlysekspeditioner deltog han i Steenstrups geologiske ekspedition til Diskobugten i 18981898 og i Den litterærere Grønlandsekspedition 1902-04 sammen med Knud Rasmussen, kateketen Jørgen Brønlund, Alfred Bertelsen og Ludvig Mylius-Erichsen og på en del af rejsen de to grønlandske fangere fra Upernavik Distriktet Gaba (Gabriel) Olsen og Elias.
Emneord
portrætter, ekspeditioner, tegninger, kunstnere, kunst, den litterære ekspedition (1902-1904)
Stednavn
Nuuk
Personnavn(e)
Harald Moltke, Lars Møller
Tidsperiode fra
1902-06-28
Genstand ID
G0254-003
Kunstner/ophavsmand
Harald Moltke
Objekt størrelse
25,7 x 19,8 cm