Ressource-id
197401
Beskrivelse
Tegning, blyant på papir, af kysttoning fra havisen, med markant fjeld og indlandsisen i det fjerne.
Brun misfarvning i øvre venstre hjørne.
Tekst nederst: 'Djævelens Tommelsfinger efter Ryder. 30. marts 1903. set fra isen c. ½ W for Vinterøerne.'.
Rentegning med tusch se G0254-012.
Når der står 'efter Ryder', må det hentyde til, at Ryder formodentligt har 'udnævnt' et forkert fjeld til at være Djævelens Tommelfinger, se p. 94 i nedenfor omtalte 'Grønland' og G0281-003, opslag 10.
Tegningerne G0254-001 til G0254-022 er udført på eller i tilknytning til Den litterærere Grønlandsekspedition 1902-04. En del af tegningerne er anvendt i Mylius-Erichsens og Harald Moltkes 'Grønland', Gyldendal 1906; G0254-011 til -018 pp. 92-97.
Harald Moltke (1871-1960) var uddannet kunstmaler og deltog i flere ekspeditioner. Han deltog i DMI's nordlysekspedition til Akureyri i Island juli 1899 til april 1900. I vinteren 1900-1901 deltog han i en nordlysekspedition udsendt af Meteorologisk Institut til Utsjoki i Finland, på grænsen til Norge. Under disse ekspeditioner malede han en række meget anderkendte nordlysbilleder.
Begge ekspeditioner omtalt i Harald Moltkes bog 'Livsrejsen', Nyt Nordisk Forlag, 1936, henholdsvis kapitel 5 og 6.
Ud over disse nordlysekspeditioner deltog han i Steenstrups geologiske ekspedition til Diskobugten i 18981898 og i Den litterærere Grønlandsekspedition 1902-04 sammen med Knud Rasmussen, kateketen Jørgen Brønlund, Alfred Bertelsen og Ludvig Mylius-Erichsen og på en del af rejsen de to grønlandske fangere fra Upernavik Distriktet Gaba (Gabriel) Olsen og Elias.
Emneord
fjelde, ekspeditioner, tegninger, kunstnere, kunst, kyster, den litterære ekspedition (1902-1904)
Stednavn
Nordvestgrønland, Kullorsuaq
Personnavn(e)
Harald Moltke
Tidsperiode fra
1903-03-30
Genstand ID
G0254-011
Kunstner/ophavsmand
Harald Moltke
Objekt størrelse
13,7 x 19,7 cm